Regler for Fuglemarkeder
Bekendtgørelse fra Veterinær og fødevaredirektoratet kræver dyrlæge kontrol ved fuglemarkeder.
- Alle fugle skal ind på markedet inden kl. 10.00. Det er ikke muligt at få fugle ind på markedet efter dette tidspunkt.
- Syge eller på anden måde tilskadekomne fugle vil blive afvist.
- Snavsede og overfyldte bure vil blive afvist.
- Sælger skal sørge for at fuglene har adgang til vand og foder, samt eventuelt grønt.
- Burene bør endvidere være forsynet med navn/pris.
- Duer og vagtler må gerne sælges på markedet. Reglerne for salg af fjerkræ skal dog overholdes.
- Sælgere må benytte egne bure, men transportkasser og lignende vil ikke blive accepteret som salgsbure.
- Hvor salgsbure forefindes skal disse så vidt muligt benyttes.
- Vaccinerede fugle har ingen adgang.
Foreningen vil løbende kontrollere, at ovennævnte overholdes.
Disse regler er fælles for alle de midtjyske fugleforeninger.





